SUNDby Børnehus er et kommunalt integreret dagtilbud som åbnede i november 1980.
Børnehuset ligger i Sundby Lolland tæt på Guldborgsund og i gå afstand til Hamborg Skoven, Sundskolen og Ældrecentret Lindehaven er vores naboer.
Bybussen stopper lige ved døren og ca. 500 m fra institutionen i Øster Toreby standser toget.
Børnehuset er i et plan og har en velanlagt sydvendt skøn legeplads med mange gode legekroge, boldbane, bålhytte med bålplads, klatreborge, cykelveje, gynger, sandkasser, træer, hække, cykelbane og buske m.m.
Børnehuset er normeret til 39 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Vi er stueopdelte men vi har aktiviteter på tværs i vuggestue/børnehave.
Forældrebestyrelse
Som medlem af forældrebestyrelsen i dit barns dagtilbud, har du mulighed for at få indflydelse på dit barns hverdag i dagtilbuddet.
Forældrerepræsentanterne er valgt til at være alle forældres stemme i dagtilbuddet. Omdrejningspunktet for bestyrelsens arbejde er at varetage alle børns trivsel i dagtilbuddet som en gruppe, og ikke den enkeltes barn.
Mad og drikke
Her i SUNDby Børnehus har vi frokostordning. Vores køkkenassistent sørger for god og varieret kost hver dag. Børnene hjælper med borddækning. Børnene introduceres til maden og vi spise i en hyggelig atmosfære ved mindre borde, hvor der tales om stort og småt, der laves legeaftaler. Hver fredag laver børnehavebørnene bål mad sammen med deres voksne i bålhytten.